Hvis du har et netværksdrev som du gerne vil tilknytte din
Windows PC, kan det gøres meget nemt.
Gå ind på "Denne Computer", vælg "Tilknyt netværksdrev" i
værktøjslinjen.
Vælg den mappe eller det drev du vil tilknytte.
Hvis du vil tilknytte drevet automatisk hver gang du starter
din PC skal du sætte flueben ved "Opret forbindelse igen ved
logon" og "Opret forbindelse med andre
legitimationsoplysninger".
Klik på "Udfør".
Nu bliver du bedt om at angive brugernavn og adgangskode til
drevet. Du skal angive servernavn sammen med dit brugernavn,
F.eks. sådan her: SERVER\lars.
Sæt flueben ved "Husk mine oplysninger".
Netværksdrevet kan nu ses på "Denne Computer" under
"Netværksplacering", og vil være tilgængeligt hver gang du
starter din PC.
Ønsker du at frakoble drevet igen, gøres det ved at
højreklikke på det, og vælge "Afbryd forbindelsen".