Ny hjemmeside giver overblik over brugerbetingelserne
15/08-2012, 09:06
En ny hjemmeside vil gøre det lettere at overskue brugerbetingelserne på store hjemmesider, som f.eks. Facebook, Google og Twitter.
De fleste må nok med stor skam i øjnene tilstå at de sjældent læser brugerbetingelserne helt igennem inden de trykker på "Jeg har læst og accepterer brugerbetingelserne"-knappen når de tilmelder sig en tjeneste på nettet.
Derfor vil hjemmesiden Terms of Service; Didn't Read nu gøre det nemmere at overskue hvordan betingelserne på store populære sider stiller deres brugere. Det foregår ved at siderne bliver inddelt i klasser fra A til E.
Terms of Service; Didn't Read startede op i Juni 2012, og har derfor ikke nået at klassificere alle siderne endnu, og søger da også frivillige til at give en hjælpende hånd med.