Du er her: NyhederForside Download Links Guider Forklaringer Noter FAQ Om Digifile.dk
Ny software skal genkende manipulerede billeder.
09/03-2007, 08:33

Det populære billedbehandlingsprogram Photoshop fra Adobe Systems har gjort det lettere end nogensinde at forfalske billeder, men nu vil firmaet gøre bod og hjælpe med at afsløre manipulerede fotografier. Adobe udvikler et nyt sæt værktøjer, som kan analysere billeder og fortælle, hvilket kamera der er brugt til at tage billedet, og hvorvidt indholdet er blevet manipuleret.

De nye værktøjer bliver tilgængelige i form af plug-ins til Photoshop i begyndelsen af 2008. De bygger på en række matematiske algoritmer, der blandt andet kan afsløre, om to områder i billedet er fuldstændig ens. Det er et typisk tegn på, at »clone stamp« værktøjet er brugt til at fjerne uønskede elementer i billedet.

Det bliver også muligt at afsløre kameraets unikke »fingeraftryk« som efterlades på alle billeder i form af små uregelmæssigheder i fordelingen af billedpunkter. Dette værktøj kan bruges til at fortælle, hvilket mærke og kameramodel billedet er taget med, og det kan også bruges til at bevise, at billedet er taget med et bestemt kamera – ligesom politiet kan bevise, at patroner er affyret med en bestemt pistol.

En anden af de nye funktioner betyder at man kan påvise, om billedet overhovedet har været manipuleret siden det blev taget, ved at sammenligne farvemønsteret i billedet. Selv de mindste ændringer med programmer som Photoshop skulle efterlade et tydeligt aftryk på billedet.

En mere uddybende forklaring af de metoder, der bruges til at afsløre forfalskede billeder, findes på denne adresse: www.ists.dartmouth.edu/library/315.pdf


Kilde: http://comon.dk/index.php/news/show/id=30307


Læs flere nyheder





Kommentarer:
Der er ikke nogen der har skrevet kommentarer endnu.



Tilføj en kommentar: (Regler)
Navn: (Valgfrit)


Antispam:
(Slip for spamkontrollen - opret dig som bruger)

Hvilken farve har sne?


Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
Copyleft 2021 Digifile.dk | Ansvar | Kontakt